Bloddonorerne Danmark

De kalder sig selv ’vanvittige’. Andre kalder det imponerende. Charlotte og Louise er mor og datter og kunne fejre deres tapning nr. 100 sammen. Og særligt den ene donor har opnået de mange tapninger i rekordfart.

Nålefobi eller nåleskræk er et emne, som for mange hænger sammen med bloddonation. Vi stikker nålen i dette ømme emne og giver dig en vidensindsprøjtning med nåleskrækkens anatomi. For kan man være bloddonor og samtidig være bange for nåle?

Sebastian var 11 år, da han fik en sjælden type kræft. Behandlingen var benhård, og det var underligt at modtage andres blod. Men han fik opbygget en fortælling, der lærte ham at håndtere transfusionerne: Måske fik han blod, der gav ham superkræfter.

For Victor er det at give blod og plasma nærmest en samfundspligt. Og blodbanken står højt på to do-listen i den unge selvstændiges travle hverdag.

Tue faldt på ski og knuste sin hofte, da han var 23 år. Ulykken satte ungdomslivet på pause og gav nye tanker om liv og død. Han satte efterfølgende et mål om at give det tilbage til blodbanken, som han selv havde fået.

Næsen gemmer på mange hemmeligheder. Hemmeligheder om nogle af de sygdomme, som kan ramme os. I næsen er der nemlig bussemænd, og dem har Khoa Manh Dinh dedikeret sit liv til – i hvert fald forskningsmæssigt...

Vi tager dig med ind på nogle af de hospitalsafdelinger, der bruger mest af det blod, du som bloddonor giver. Kom med til et kig bag murene på TraumeCentret på Rigshospitalet.

En helt rutinemæssig blodprøve afslørede, at Mette havde en livstruende blodsygdom.

”Jeg blev bloddonor, da Eddie var blevet rask – jeg følte ligesom, at jeg skyldte på kontoen. Det er jo liv eller død, det handler om. Der mangler bloddonorer, og det skal der ikke.”

For nogle børn kan den gængse forkølelse være en stor trussel. Pandastuen er et helt særligt dagtilbud til børn, der kæmper med et svækket immunforsvar. Her finder man børn med leukæmi, cystisk fibrose og andre sygdomme, der gør dem særligt udsatte.

Bliv klogere på, hvordan en bloddonation påvirker kroppen i timerne, dagene og ugerne efter. Spoiler: du kan sagtens give blod og træne ambitiøst, men måske er plasmadonation det rigtige for dig, hvis du går meget op i din kondition.

Bille har en sjælden sygdom som gør, at hans blodprocent altid er meget lav. Han har derfor jævnligt brug for blod for at have en normal hverdag. Som bloddonor er du med til at hjælpe patienter som Bille.

Vi tager dig med ind på nogle af de hospitalsafdelinger, der bruger mest af det blod, du som bloddonor giver. Kom med bag murene på afdelingen for blodsygdomme (hæmatologisk afdeling) på Rigshospitalet.

I Danmark er 50.000 patienter så hårdt ramt af migræne, at de har mindst otte anfald om måneden. Deltagere i Det Danske Bloddonorstudie har svaret på spørgsmål om hovedpine og deres svar er nu med til at skabe banebrydende forskningsresultater.

I blodbanken i Aalborg ligger Jane og Ida ved siden af hinanden. De er veninder og begyndte at donere plasma sammen under coronapandemien. De kan godt lide tanken om, at det gør en forskel for andre.